Mor til to!
Hvordan gør man det? Kan jeg please bede om en manual til at kunne klare to børn? Og hvor blev min manual til det første barn af?
Det er tanker, jeg har tænkt mange gange siden jeg fødte mit andet barn. Sådan et lille menneske vender op og ned på hverdagen mens ens egen verden har ramt pauseknappen. Bleer, gylp, opkast, bøvser og mælk, bliver ens hverdag og alt andet skænker man ikke en tanke.
Hvad gjorde jeg egentlig med alt den tid, jeg havde til mig selv før!? Nu er jeg igen en foderautomat, der skal fungere og starte præcis, når baby lyster!
MEN hvor er det dog skønt, at få et menneske mere. Tænk, at vi her hjemme har kunne formere os fra 2, til 4 mennesker. Det er så underligt at tænke på.
”hvordan lever man egentlig?”
Denne barsel er meget anderledes end min første barsel var. Denne gang lægger jeg mærke til mange andre ting. Første gang var alt overskygget af, at man skulle lærer at være forældre.
Denne gang har man lært det’. Man er inde i mad og ble rutiner, så man kan med bedre ro, sidde og fundere over, at der rent faktisk er et lille barn der skal læres op i at leve.. Det gjorde man jo egentlig også ved den første men man har nok bare mere ro i kroppen når nr. 2 er kommet, for man har været i de fleste situationer før.
Men tænk, vi kan sidde i sofaen og brokke os over trælse tv udbydere, der viser det samme hverdag, alt imens der ligger en lille bitte pige på 2 kg og skal lære at leve.
#sættertingeneiperspektiv
Søvn er en by i Rusland, som hos alle andre med små babyer eller børn. Der findes nogen heldige derude der får deres nattesøvn med det samme.
Det gjorde jeg ikke…
Kimmie var utrolig urolige de første par måneder af hendes liv. Hun bøvlede rigtig meget med hendes mave hvilket resulterede i, at nogle nætter blev det kun til en’ times søvn, for mit vedkommende. Sundhedsplejsken mente, at det godt kunne være fordi at hun er født tre uger for tidligt. Hendes tarme kunne dermed være langsommere til at ”folde” sig ud. Men det kunne også være nogle få ting i min kost det gjorde det. Da jeg ammede mit første barn ”troede” jeg ikke på, at det jeg spiste kunne påvirke mit barn. Eller jo, men jeg synes ikke jeg havde det problem med Miley. Så jeg fejede den tanke til side og fortsatte.. Altså, fortsatte med stadig kun at sove en’ times søvn om natten! Jeg blev lykkelig, når hun endelig faldt omkuld og blev fuldstændig afkræftet en time senere, når hun ikke synes hun skulle sove mere..
“få nu noget søvn, når hun sover i løbet af dagen”
Det er en kommentar jeg husker allermest fra starten af min barsel. Af en eller anden grund, så kan jeg bare ikke det! Jeg er skabt til at sove om natten, ikke om dagen. Når jeg så endelig får taget mig sammen til, at tage en lille lur i løbet af dagen, så går jeg rundt resten af dagen og prøver at vurdere, om jeg har fået feber eller om jeg har noget med halsen. Jeg vågner op og tænker ” jeg er da vist ved at blive syg “.
”Men se nu at få sovet når hun sover, Camilla!” Ja ja, så må jeg jo prøve det. Men det næste problem er så, at det hørte Kimmie… så nu vil hun ikke sove lur!
Jeg måtte i gang med at følge sundhedsplejskens råd og begynde, at sortere ting væk fra min kost. Jeg var nemlig igang med en langsom forvandling, til en ammende zombie, der ikke engang ville kunne stave til baby…
Så først røg Kaffen.. så røg Coca Cola Zero.. så røg min ynglings 60% mørke chokolade med appelsin.. Men så var vi også oppe på (gennemsnit) 3-4 sammenhængende timers søvn om natten.
Jubiii det var en lettelse, at der nu var fremskridt. Men også meget lange udsigter til mine små barsels goder.
Baby smile saves the day.
Hvem kan stå for en baby, når de lige har lært at smile? Ik mig, det er sådan en lille ting der kan forbedre min dag med 80 % mere glæde. Den glæde kan give energi til mange ting.
Barsel handler om, at få det her lille menneske til, at vokse, men også at lærer hende at leve og udvikle sig. Den opgave er jeg meget stolt over at ha fået. Men barsel er også opvask, tøjvask, lugtene t-shirts, 5 minutters bad og uldent hår. For at opgradere et lille menneske, må man nedgradere sig selv. Det kan godt være en hård opgave på de dage hvor tingene ikke lige spiller. De dage, hvor man vågner op til gylp og bræk, som sjovt nok altid skal placeres i mellem mine bryster! Lorte bleer der kravler, så et bad er nødvendig, appetitspring og urolig søvn. På de dage drømmer man sig væk til Bikini og drinks.
Det er, som sagt tidligere, så vildt og så dejligt, at blive beriget med et barn mere. Men det gør også hverdagen lidt vildere end før. Med en mand der rejser væk i 14 dage, for at arbejde, bliver mor her lidt udfordret. Men så er det jo godt, at man kan pudse superkræfterne af og tage dem i brug, when needed! Jeg fandt ud af, at jeg kunne ordne en masse på én gang, klare ulvetimen og putningerne, og stadig være glad bagefter. Der findes selvfølgelig også de dage vi ikke snakker om.. De dage, hvor jeg kan sætte mig ned og tude over at jeg ikke må drikke kaffe… hvor børnene skriger i munden på hinanden og jeg står og skal lave mad, tage en lorte bleer, pudste mit uldent hår væk fra hovedet, rette på mine briller og skulle’ have ammet for 10 min siden. Der bander man sin arbejdende mand og skrigende børn langt væk. Jeg har ofte stået og følt mig helt alene i nogle af de frustrationer og tanker, som man får når alt vender imod en. Følt, at jeg ikke var tilstrækkeligt som mor. Følt, at jeg gjorde alt forkert, serverede det forkerte mad og glemte at give dem et bad.. Hvem skal man trøste eller give sin opmærksomhed til først, når de begge skriger? Den mindste, fordi hun er den mindste? Den største, så hun ikke føler sig svigtet? Manual, hvor er du?
Heldigvis er der ikke langt fra gråd til grin og smil, ved sådan nogle små piger. Det minder mig lige om, at alt ikke behøver at være perfekt, at vi har det godt alligevel. Det minder mig også om, at jeg jo egentlig elsker at være mor.
Superevnen er så at: De svære stunder er noget man bare er nød til at omfavne og få det bedste ud af. Det er på med den store pyt knap og en ordentlig spandfuld tålmodighed, det giver positiv energi og overskud.
#hvorlyderdetoverskudsagtig
Har lagt mig på langs af sengen, strukket mig ud (føler det er noget jeg sjældent får gjort) og nyder lyden af stilhed, af to børn der sover. Stilheden varer ikke længe, MEN den er der.
Livets små glæder, fokus på alt det positive.
Jeg skal lige vænne mig til, at være blevet mor til to. At jeg skal være alene med dem engang imellem. Jeg ved, at der sidder mødre og fædre derude, som gør det her hele tiden. Stor respekt til jer! Men vil også sige, at for hver gang han tager afsted jo “nemmere” bliver det, da man hele tiden danner nogle rutiner med børnene.
Tak fordi du ville læse med på mit barsels liv. Det kan godt være, at du nu sidder og tænker, ’jamen, er det ikke meget normalt at folk har det sådan her i deres barsel?’ eller ’gud, hvor har jeg hørt den historie mange gange’. Men det har hjulpet mig rigtig meget, at have den her lille tekst, som jeg har kunne sætte mig ned og skrive på, når det hele kogte. Og ja!, der er mange derude, der har det præcis som mig, men så tænker jeg, at det må være rart, at kunne læse, at man ikke er ene om de frustrationer, man kan have når man er blevet mor. Derfor har jeg valgt, at offentliggøre det for jer, som besøger min shop. For selv om man får børn og barsel til at se legende let ud på de sociale medier, så kan det altså også være hårdt.
Tak for jeres tid.
Camilla Christensen.